tirsdag den 18. juni 2013

9. etape med team spirit

Nøj, hvor det kørte i dag for holdet. Etapen på ca. 120 km blev på mange måder et gennembrud for holdet, hvor de virkeligt viste hold ånd. Efter den lidt barske omgang i går ved "runden", blev der afholdt et møde, hvor kun deltagerne var med - altså uden John og Arne. Opgaven var, hvordan vil I køre etapen i dag (Dole til Bourg en Bresse)? Efter mødet var der så lavet en plan, som indebar, at alle ville hjælpe alle med at gennemføre som et samlet hold. Og det lykkedes til fulde. Stor ros til holdet, hvilket også blev sagt ved dagens runde. I morgen er det dagen før dagen. Etapen går til Grenoble - lige sådan ca. 150 km. Og efter ca. 80 km møder vi så en rigtig lang stigning på ca. 20 km. Med andre ord, det vil gå opad og opad. Alle er blevet bedt om, at indstille sig på denne udfordring, så de mentalt er klar og vil denne stigning, for så kan de gøre det. Lige en sidste bemærkning omkring dagens vejr: 36 grader i tung varme og sol.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar