Epilog - Finale

Så står vi der, oppe på toppen af bjerget Alpe D'Huez og kigger ned mod det sted, hvor opstigningen begyndte. Der var 21 hårnålesving, der skulle besejres og den nede ved starten har nr. 21 - og for hvert sving er der så et nyt nummer 20, 19, 18 osv. Dagen begyndte med en kort etape på 46 km. Udfordringen var her, at kunne holde holdet samlet frem til foden af Alpe D'Huez. De 46 km var nemlig præget at svage, men konstante stigninger. Det lykkedes og vi var fremme ved første mål kl. 11.30 og kunne så indtage en let frokost og begynde at forberede os på det endelige slag, de sidse 13 km. Cyklerne blev kigget efter og så var der blot ventetiden tilbage. Starten skulle gå kl. 13.15. Vi blev sendt op ad bjerget én og én med forskudt tid, begyndende med den, der på papiret var svagest og de stærkeste begyndte så sidst. Jeg er sikker på, at det er svært, at forestille sig, hvor stejlt en etape kan være. På TV får man ikke altid den reelle fornemmelse af, hvor stejlt en bjergetape kan være. 10% eller 12% - eller endnu mere kan man kun fornemme, når man virkeligt står på vejen og kigger enten op eller ned. Jeg kan af egen erfaring sige, at det er godt nok stejlt - mega stejlt - og det bliver ved i hele 13 km. Som nævnt begyndte vi kl. 13.15 - hurtigste mand var sidste mand, som slog den gamle rekord med 1 minut. Nu lyder rekorden på 1 time og 7 minutter. Men sejren er ikke alene forbeholdt den hurtigste, sejren er forbeholdt de, der gennemførte og til sidst kunne lade sig hylde på oppe på toppen med et glas champagne i hånden og glade - meget glade smil. Stemningen på toppen var euforisk og følelserne blev sluppet fri. Smil, latter, glædestårer og frem for alt lettelse over, at have fuldført, prægede alle. Sejren tilhører dem, der begiver sig ud i det uvisse eventyr og pludselig finder viljen i sig selv. Viljen til, at kunne gennemføre noget, der for de fleste kun var ord for 3 måneder siden, men nu blev til en realitet. Sejren tilhører de, der har viljen - for så kan man. Her vil Anitta, Camilla, Jane, Ali, Anders, Brian, Kris, Lasse, Kasper P, Kasper R, Rasmus, Kevin, Dennis, Claus, Kenny, Jeppe, Kim, Kurt, Mads, Arne, John og Bo så sige farvel og tak for denne gang.